Et kæntringsøjeblik føles altid længere, end det er. Derfor skal selvredning med pagajflyder sidde roligt i kroppen, så du kan arbejde dig tilbage i kajakken uden panik.
Teknikken kræver ikke rå styrke. Den kræver balance, en klar rækkefølge og en flyder, der ligger rigtigt på pagajen. Når du øver den i stille vand, bliver den et stærkt sikkerhedsredskab, ikke bare en nødplan.
https://www.youtube.com/watch?v=_wL-kCFU_uA
Hvad pagajflyderen gør, når kajakken skal op igen
Pagajflyderen giver pagajen opdrift, så den kan bruges som en midlertidig støtteflade. Du fastgør den til den ene pagajblad, puster den op og bruger pagajen som en lille udligger ved siden af kajakken. Det gør en stor forskel, når du skal op af vandet igen.
Det vigtigste er at forstå, at flyderen ikke bærer hele din vægt. Den hjælper dig med at holde balancen, mens kroppen kommer lavt og kontrolleret ind over dækket. Hvis du læner dig for højt op, vipper kajakken hurtigt.
På et certificeret IPP2-kursus i havkajak får du netop lov til at træne den slags redning under trygge rammer. Et godt ipp2 kajak kursus giver dig ikke bare en teknik, men også en fornemmelse for, hvordan båden reagerer, når du flytter vægt.
## Gør udstyret klar, før du går i vandet
En god redning starter længe før, du vælter. Du skal have udstyr, der er let at nå, og forhold, der giver plads til at tænke. Hvis du først leder efter tingene i vandet, bliver alt langsommere.
Start med at tjekke tre ting på land. Pagajflyderen skal kunne sættes fast hurtigt. Sprøjteskørtet skal være nemt at åbne. Og din lænsepumpe skal ligge, så du kan få fat i den efter indstigningen.
Når du øver i en lejet båd, skal du bruge et par minutter på at tilpasse fodstøtter, sæde og ryglæn. Hvis du vil lej en havkajak på dagsbasis, er det især vigtigt, at du kender udstyret, før du sejler ud. Mange, der søger på “lej kajak”, er nye i sporten, og her betaler det sig at starte roligt.
Øv redningen tæt på land og i vand, hvor du kan komme hurtigt ind igen. Det giver mere ro, hvis noget ikke sidder rigtigt første gang.
Vælg en dag med svag vind og små bølger. Beskyttet vand er langt bedre end åben kyst, når du lærer bevægelsen. Teknikken skal sidde i kroppen, før du presser den i svære forhold.
Selvredning med pagajflyder, trin for trin
Den klassiske selvredning bygger på én idé, du skal få kroppen op på kajakken, mens pagajflyderen holder den mere stabil. Gå langsomt frem. Hver bevægelse skal være rolig og tydelig.
- Bliv hos kajakken og skab ro
Hold fast i kajak og pagaj, så båden ikke driver væk. Læg dig tæt ved siden af den, og vend kajakken op, hvis den ligger forkert. Brug et øjeblik på at trække vejret dybt, før du fortsætter. - Fastgør pagajflyderen korrekt
Sæt flyderen fast på den ene pagajblad og pust den helt op. Den oppustede flyder skal være yderst, dér hvor den kan give støtte i vandet. Pagajen lægges på tværs ved agterdækket, så den kan fungere som støttearm. - Læg kroppen lavt på kajakken
Før bryst og hofte ind mod dækket, så du ikke hænger oppe i vandet. Hold hovedet lavt. Jo lavere du ligger, jo mere rolig føles kajakken. Tænk på at glide op, ikke på at klatre. - Kom op på bagdækket først
Spark let med benene og træk kroppen hen over bagdækket. Her må du gerne være tålmodig. Den vigtigste del er at få tyngden placeret lavt og midt på båden, så den ikke gynger voldsomt. - Før benene ind et ad gangen
Når du ligger stabilt, svinger du det ene ben ind i cockpittet. Sæt dig derefter tungt og lavt, før du trækker det andet ben ind. Rejs dig ikke for tidligt. Det er her, mange mister balancen igen. - Luk dig til og gør klar til at sejle videre
Sæt sprøjteskørtet på, når du sidder sikkert. Brug lænsepumpen til at få vand ud af cockpittet, hvis der er kommet vand ind. Tjek, at pagajflyderen er pakket væk eller klar igen, før du fortsætter.
Hvis du mister balancen undervejs, så hold op, læg kroppen lavt, og start fra den stabile position igen. Det er bedre at bruge ti rolige sekunder ekstra end at forsøge at redde et halvt forsøg.
Træn balancen, før den bliver presset af stress
Selvredning bliver bedre, når du ikke kun træner den én gang. Kroppen lærer langsomt, og derfor er gentagelser vigtige. Du skal mærke, hvordan kajakken reagerer, når du flytter vægten bare lidt.
En makker gør træningen mere tryg. Den anden person kan holde øje med afstand, hjælpe med at holde stævnen stille og sige til, hvis du læner dig for langt ud. Brug korte beskeder som “klar”, “op” og “stop”. Det holder tempoet nede.
Prøv at træne i denne rækkefølge:
- Først i helt roligt vand, hvor du kan stå tæt på.
- Derefter med let krusning, så du mærker små bevægelser.
- Til sidst med fuldt fokus på timing og balance, men stadig tæt på land.
- Bagefter på begge sider, så du ikke kun kan én side.
Det er også en god idé at øve, mens du har tøj på, som minder om det, du faktisk sejler i. En teknik, der virker i badebukser på en varm dag, kan føles anderledes med jakke, vest og kolde hænder.
Typiske fejl, der gør redningen tungere
De fleste fejl handler om hastværk. Folk kommer op for højt, før kajakken er stabil. Eller også ligger pagajflyderen skævt, så den ikke giver den støtte, den skal.
En anden klassiker er, at du prøver i for hårdt vejr. Små bølger kan virke uskyldige, men de flytter nok vand til at forstyrre balance og timing. Hvis du mærker, at du må kæmpe bare for at holde kroppen lav, er forholdene for hårde til øvelse.
Andre fejl er mere praktiske. Sprøjteskørtet er måske ikke lige ved hånden. Lænsepumpen ligger bag sædet. Eller du har glemt at teste, om pagajflyderen faktisk sidder fast. Så bliver redningen unødigt bøvlet.
Hvis du ikke kan holde kroppen lav og rolig, er det tid til at afbryde og prøve igen en anden dag.
Når et kajak kursus giver mest mening
Et godt kajak kursus gør selvredning meget lettere at lære. Du får en instruktør til at rette din kropsposition, og du får lov at gentage bevægelsen, til den føles mere naturlig. Det er især værdifuldt, hvis du er ny i havkajak eller lige har købt udstyr.
Et ipp2 kajak kursus er oplagt, fordi redning og sikkerhed er en fast del af undervisningen. Du lærer ikke kun at komme op igen, men også at gøre det med ro, kontrol og overblik. Det er en klar fordel, når du senere sejler længere ture.
Hvis du først vil prøve sporten, før du binder dig til eget grej, kan du også starte med at leje en båd og øve det mest grundlæggende under rolige forhold. Mange, der søger på “lej kajak”, har netop brug for den første trygge oplevelse på vandet. Her giver det mening at starte med en stabil havkajak og få styr på redningen tidligt.
Selvredning bliver stærk, når den er enkel
Selvredning med pagajflyder virker bedst, når den er enkel, rolig og øvet på forhånd. Du skal kende udstyret, holde kroppen lav og lade hver bevægelse bygge på den forrige. Så bliver teknikken mindre dramatisk og meget mere brugbar.
Det vigtigste er ikke at være hurtigst. Det vigtigste er at kunne gøre det samme igen, også når pulsen stiger. Når den tanke sidder fast, er du bedre rustet til at komme sikkert videre på vandet.