Der er kommet nye ejere - bær over med os i starten, vi gør vores bedste:-)
Spar 25 %
DKK 179,25
DKK 239,00

Skriv din e-mail-adresse her, hvis du vil have besked når vi igen har denne vare på lager:



Dag til dag leverinig
Fri fragt over 899,-
30 dages returret

Denne ble fra Thirsties er en AIO moderne stofble i onesize. Den minder om Thirsties andre AIO onesize bleer fra Thirsties, men denne hedder "natural", fordi den er lavet med GOTS certificeret bomuld og hamp i stedet for mikrofiber terry og og fleece, som standard modellen af denne ble er lavet med.

Bleen er nem at bruge, da du med en AIO ble kommer så tæt på en engangsble som muligt. Bleen skal ikke gøres klar inden brug, da indlæggene er syet fast. Du skal derfor ikke til at lede vasketøjet igennem, for at finde de passende indlæg. Den er altid klar til brug, og når den er brugt smides den blot til vask. Find frem - brug - "smid væk". Nemmere bliver det ikke. 

Det gør også bleen perfekt til fx. institutionen, hvor de ofte foretrækker en meget nem løsning. Husk altid at tal med jeres institution, hvad de foretrækker - nogle vil gerne have, at der kun køres med velcro bleer, og denne model findes både med velcro og knapper. 

Alll in one bleen fra Thirsties er en onesize ble, hvilket vil sige at den passer de fleste børn fra 4-18 kg. Foran på bleen er der monteret en række knapper, hvor du kan indstille størrelsen, så den ikke er for høj til de små børn. Generelt er denne model høj i skallen, hvilket gør den perfekt til de ældre børn også. 

En moderne stofble der sidder godt og suger helt fantastisk

Bleen har hele 11 velsugende lag. I selve skallen er der 3 lag GOTS certificeret bomuld. Der er derudover 2 indlæg i bleen med i alt 8 lag hamp og økologisk bomuld. En kombination som mange elsker ved Thirsties bleer - de suger nemlig rigtig godt. 

Imod barnets hud er der altså GOTS certificeret, økologisk blødt bomuld, hvilket mange forældre foretrækker. 

Yderst er bleen i 100% vandtæt polyester, så du har ikke brug for covers eller blebukser til denne ble.

Denne model er slank og fylder ikke meget på numsen. 

Økologisk moderne stofble

Bleen er lavet af et vandtæt ydre og et sugende indre.

Yderskallen er lavet af 100% polyester med vandtæt TPU laminering. 

Bleen er foret med 1 lag velsugende 100% økologisk GOTS certificeret bomuld.

Imellem det vandtætte ydre og foret: 2 lag økologisk GOTS certificeret bomuld.

Indlæg/sug: 8 lag sug med 55% hamp og 45% økologisk bomuld.

Vask af Thristies natural AIO ble

Inden du bruger dine bleer fra Thirsties skal de vaskes minimum 3 gange. Bleens sugeevne forbedres efter hver vask, og skal vaskes flere gange før den fulde sugeevne er opnået. Blivi derfor ikke trist, hvis du ikke synes, at din stofble suger særligt godt de første par gange - det er helt normalt. 

Thirsties anbefaler at vaske brugte bleer efter følgende "opskrift": 

1. Lav et varmt skyl - enten i hånden eller maskinen. 

2. Vask bleerne - brug et minimum af sæbe og gerne et vaskemiddel med afkalkning, da det sikrer at sæben bedre kan "arbejde". Hos Liams.dk anbefaler vi det økologiske vaskemiddel fra Ulrich Naturlich.

3. Lav til sidst et skyl - det sikrer at alle sæberester er skyllet væk. Hvis der ophobes sæberester kan det give dårlig lugt i stofbleerne. 

Ovenstående metode anbefaler vi til alle stofbleer.

Undgå at bruge tørretumbler - det kan ødelægge det vandtætte yderste lag.