•  5 stjerner på Trustpilot

Det er ikke bare et nymodens fænomen at svøbe babyer. Det har man gjort i massevis af år. Det nye er, at det er blevet meget nemmere at svøbe din baby, fordi du kan få svøb, der er designet til at iklæde barnet svøbet helt uden vanskelige foldemetoder. Men du kan også stadig få de oprindelige svøb og selv svøbe dit barn.

Herunder finder du svøb af enhver slags. I forskellige design, farver og mønstre. Om du vælger det svøb, der er designet til putte baby i eller et, du selv skal svøbe, så er et svøb med til at sikre en tryg søvn for dit barn. Barnet vil føle samme ”omfavnelse” som i livmoderen inden fødslen.

Læs mere

Svøb baby – hvordan og hvor længe?

Der findes flere forskellige måder at svøbe din baby på. Fælles for dem alle er, at barnet ligger med armene tæt til kroppen og derfor ikke vågner ved de pludselige bevægelser der ellers kan forekomme. Benene ligger også i en ergonomisk ”lås”, så der igen ikke sker pludselige bevægelser.

Læg barnet på svøbet, læg den ene arm ned langs siden, og fold svøbets hjørne hen over og fast ned under den modsatte side af kroppen. Læg nu barnets anden arm ned langs siden, og fold svøbets andet hjørne hen over og fast ned under den anden side af kroppen.

Saml stoffet der er tilovers forneden, og fæstn det ved at lægge det ind under baby. Du kan også fæstne det ved at lægge det op over barnets krop imellem de to foldninger hen over barnets krop.

En anden fordel ved at svøbe dit barn er, at det er nemmere at lægge det fra dig, uden at det vågner, når det er faldet i søvn. For temperaturen ændres ikke af et koldt lagen i sengen, og duften af dig hænger ved i svøbet.

Når barnet er vågent, bør du fjerne svøbet, så barnet kan udvikle sine sanser og sin motorik. Når barnet begynder at kunne trille kan det være hensigtsmæssigt at fjerne svøbet – eller i hvert fald at løsne det mere og mere.

Ergobaby svøb

Producenten Ergobaby har en serie svøb, som er nemme at give dit barn på. Nogle af dem er designet med sovepose, som kan være praktisk, fordi barnet senere hen ikke kan sparke af sig.

Alsidige svøb

Firkantede svøb, som skal foldes og ikke er faconsyede, har den fordel, at de kan bruges til mange andre formål end svøb. Tæppe, håndklæde, gylpe-/bøvseklud, skifteunderlag osv. Det betyder, at svøbet kan bruges meget længere end i de måneder, hvor du svøber barnet.

Både de faconsyede og de firkantede svøb fås i mange forskellige materialer, farver og mønstre. Hos Liam & OS har vi et bredt udvalg af behagelige svøb af høj kvalitet. Du kan se flere informationer om de enkelte ved at klikke på produktet.

Du kan også kontakte os på tlf.nr. 34 10 34 10, hvis du har spørgsmål til nogle af vores produkter. Eller du kan sende os en mail på info@liams.dk.