•  5 stjerner på Trustpilot

 

Hej med dig.

Tak fordi at du kiggede forbi her, for at læse noget mere om Liam & OS. Liam & OS er ejet og drevet af mig, Lea. Hele projektet startede allerede maj 2014, da jeg og min mand, Max, fik vores 3. barn Liam. På det tidspunkt havde vi 3 børn under 3 år - ja du læste rigtigt. Sean på 2 år og 9 måneder - Oliver på 11,5 måneder også en nyfødt Liam. Jeg havde brugt vikler og bæreseler før, men da Liam kom blev det min overlevelse! Jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg ellers skulle opfylde 3, så små børns behov for fysisk kontakt, nærvær og leg. På samme tid! 

Liam boede nærmest i strækviklen de første 3 måneder af sit liv. Herefter boede han i en fastvikle, mei tai, bæreseler osv. Vi har prøvet det hele. 

Alle folk spurgte, og spørger stadig, hvordan vi dog kunne klare det - og det skabte et ønske om, at dele ud af de redskaber og værktøjer som har gjort vores hverdag så meget nemmere. Heraf opstod ideen med Liam & OS - hvor OS står for Oliver og Sean ;-) 

Nu (oktober 2016) er vores drenge omkring 2,5 år, 3,5 år og lidt over 5 år. Jeg er stadig flittig fastvikle-bruger til Liam. 

Jeg har et brændende ønske om at kunne hjælpe dig der ønsker at bærer dit barn men ikke kan komme igang!

Jeg vil hjælpe dig der har problemer med din babys søvn - så godt jeg kan. 

Fysisk kontakt er det vigtigste du kan give dit spædbarn. Det er livsnødvendigt og din baby kan ikke udvikle sig og have det godt uden fysisk kontakt! Og det er lige præcis DÉT jeg vil hjælpe og udbrede - via babybæring, babymassage og leg der stimulere din babys sanser. 

Jeg håber og tror på, at Liam & OS konstant vil udvikle sig, i takt med at jeg selv udvikler mig og bliver (endnu) klogere.

Jeg er uddannet massør og baby massør - desuden uddannet slyngevejleder. Du er mere end velkommen til at skrive til mig og spørge mig om ALT - og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at svare dig og hjælpe dig videre med dit spørgsmål, dine problemer eller hvad det end måtte være. 

Hilsen Lea - indehaver af Liam & OS

Og også en lille hilsen fra Max, Sean, Oliver og Liam <3 

 

Vil du i kontakt med mig?

Liam & OS

Tobaksvejen 20, kld

2860 Søborg

Tlf: 34 10 34 10

hej@liams.dk